Status for frederikssundlystbaadehavn.dk

Efteråret 2007

 

Hjemmesiden har nu været oppe og køre, i lidt over et halvt år, som de fleste vil huske blev hjemmesiden lanceret i forbindelse med søsætning 2007, dette forløb stort uden problemer, bortset fra at nogle medlemmer havde mistet deres login informationer fra selskabsopkrævningen, der var også nogle medlemmer der havde problemer med at logge på, men det viste sig senere at det hang sammen med at linket på Sejlklubbens hjemmeside, det problem er dog blevet løst nu.

 

Desværre har det vist sig at der ikke har været den store interesse for debatforummet på hjemmesiden, der er rigtig mange der har været inde og kigge på de få emner der er blevet oprettet. Det ville have rart hvis vi kunne få nogle flere indlæg her, husk at man skrive næsten hvad som helst.

 

Her sæsonen for optagning, er der en del der har glemt, deres brugernavn og password, også selvom at de har ændret disse til ord efter eget valg, vi vil på det kraftigste anbefale at man går ind på siden ’Mine data’ for at vælge et spørgsmål og angive et svar man huske, samt oplyse sin mail adr., det er så muligt at få tilsendt sine login informationer til sin mail.

 

Siden lanceringen er der kommet flere nye ting på hjemmesiden, bl.a. havnens nye vejrstation, som

er fælles investering mellem Marbæk Sejlklub, Marbæk Lystbådehavn, Frederikssund Sejlklub og Frederikssund Lystbådehavn.

Vejrstationen læser live data op til hjemmesiden.

 

En anden ting der kommet på hjemmesiden, er et lille beskedsystem, som gør at havnefogeden kan skrive små meddelelser om havnens tilstand, det kan være meddelelser om ekstrem vandstand, fejlmeldinger af havnens installationer og lign.

Disse meddelelser popper up når man åbner hjemmesiden.

 

I øjeblikket arbejdes der på at få lavet en ’markedsplads’, hvor vi kan sætte brugt udstyr til salg, søge efter udstyr, bytte stumper og lign.

Det er også planen at link siden skal udvides ganske kraftigt.

Fremover vil alle referater, blive lagt op på hjemmesiden, således at man her kan følge med i bestyrelsens arbejde.

Havneinfo, som er kendt fra FD nyt, vil i fremtiden også blive lagt på nettet under nyheder.

 

Der er desværre stadig mange, der ikke har indtastet deres mail adr., i øjeblikket er der kun 81 ud af 350 medlemmer, der har oplyst deres mail adr. Det bestyrelsens håb, at mange flere, vil oplyse deres mail adr., således at det bliver muligt for bestyrelsen at informere medlemmerne via mail.

 

Til sidst vil vi gerne, opfordre alle til at komme med input eller artikler til hjemmesiden.

Vi vil også gerne høre om der skulle være et eller flere medlemmer der kunne tænke sig at tage hvervet som webmaster.